Skip to content

Sius Lane

Sius Lane sammen med Laserscore og Hybridscore skiverne er vores forslag til skytten, der gerne vil træne hjemme enten i garagen eller i lejligheden/huset, hvor der er mindst 11 meters afstand.

Sius Lane er et program, som du anvender i din egen PC’er og bruger her skærmen som monitor.

Alle skiver med LON mærket kan anvendes med Sius Lane. Skiven skal blot tilsluttes og Sius Lane skal være installeret på din PC, så får du skiven på din skærm, resultater og information som på vanlig visning på stationære baner, som du kender fra Sius’s normale program.

Med den nye Hybridscore skive med display, skal du bare hænge skiven op på væggen med 2 skruer og sætte 220 volt stikket i stikkontakten og så kan du begynde at skyde.

På denne måde virker den kun på 10 meter riffel og pistol

Sius Lane kan selvfølgeligt også anvendes på 15 meter riffel og pistol og 50 meter begge steder med en stålplade foran for at beskytte skiven og et kuglefang der kan klare cal. 22.

Laserscore og Hybridscore skiverne kan du skyde luftriffel og luftpistol, 15 meter riffel og pistol og 50 meter riffel.

Skiverne er ikke store nok til at dække silhuetskiven, så derfor kan den ikke anvendes til 25 meter.

HS25/50-LON skiven, kan også anvendes på din egen PC’er, og denne skive dækker så de normale 25 meter discipliner, dog skal der tilkøbes en Time Control Unit, som er temmelig dyr.

Alle skiverne er selvfølgelig godkendt af ISSF, og af samme kvalitet som de skiver der anvendes ved WM og OL.

Programmet Sius Lane er en god og billig løsning til f.eks. træning og mindre skydebaner med en PC og så en monitor til hver enkelt bane.

Tilslut din PC’er eller PC’ere til et netværk og I er i gang.

Har du spørgsmål?

22 90 71 62

finn@fiber.dk

Nattergalevej 11, 8210 Aarhus

Back To Top